Den regnbue, de fleste kender, er den primære bue. Men lys og vanddråber kan give flere slags buer: en svagere bue uden om, ekstra bånd indeni, buer i vandspejl, røde buer ved solnedgang og hvide buer i tåge. Her er et overblik. Hvordan lyset opfører sig i en enkelt dråbe, står i sådan opstår en regnbue.
Oversigt over buetyperne
| Type | Kendetegn | Hvad ligger bag |
|---|---|---|
| Primærbue | Farvet bue, rød yderst, ca. 42° fra punktet modsat solen | Lyset reflekteres én gang i dråben |
| Sekundærbue | Svagere bue uden om, ca. 51°, farverne omvendt | Lyset reflekteres to gange |
| Ekstrabuer | Smalle, svage bånd lige inden for primærbuen | Små, ensartede dråber og interferens |
| Tvillingebue | To buer, der udgår fra samme fod | Blanding af dråber i forskellig størrelse |
| Spejlet regnbue | Bue i vandspejlet under horisonten | Sollys reflekteret i vand |
| Rød regnbue | Overvejende rød | Lav sol ved solopgang eller solnedgang |
| Månebue | Svag, ofte gråhvid | Måneskin i stedet for sollys |
| Tågebue | Hvid, bred og svag | Meget små dråber i tåge |
Primær og sekundær bue
Primærbuen er den kraftigste. Sekundærbuen ligger uden om den og er bredere og mindre tydelig, og dens farver er vendt om: violet yderst og rød inderst. Mellem de to buer er himlen mørkere, kaldet Alexanders mørke bånd. Det hele er gennemgået på siden om dobbelt regnbue.
Ekstrabuer inden for primærbuen
Ved meget små og ensartede dråber kan der ses smalle, svage bånd lige inden for primærbuen, ofte i lyserødt, lilla og grønt. De kaldes supernumerære buer. Ifølge Wikipedia hører de til dråber på omkring en millimeter eller mindre, og de forklares med interferens mellem lysbølger. Thomas Young gav den første forklaring i 1804. Jo mindre dråberne er, jo bredere og mindre farvemættede bliver båndene.
Tvillingebuer
En tvillingebue ligner to primærbuer, der deler en fod og så skilles. Farverne ligger i samme rækkefølge i begge buer, og det adskiller dem fra en almindelig dobbelt regnbue. Man regner med, at de opstår, når regnbyger med dråber i forskellig størrelse blander sig.
Spejlede regnbuer
To slags buer hænger sammen med vand, der spejler lyset. En reflekteret regnbue viser sig i vandoverfladen under horisonten og kan ses selv i en vandpyt. En refleksionsregnbue ligger over horisonten og opstår, når sollyset først spejles i en stor, rolig vandflade, inden det rammer regndråberne. Den er sjælden. Ses begge typer sammen, kan op til otte buer adskilles. Navnene bruges ikke ens, og de svarer til de engelske betegnelser reflected og reflection rainbow.
Røde regnbuer
Ved solopgang og solnedgang er de kortbølgede farver spredt væk fra lyset, inden det når dråberne. Tilbage er hovedsageligt rødt, og buen bliver rød. Fordi solen står lavt, står buen samtidig højt på himlen.
Månebue
En månebue opstår på samme måde som en regnbue, men af måneskin. Den er langt svagere og kræver en næsten fuld måne. Øjet er ikke følsomt nok til at se farver i svagt lys, og derfor ser buen oftest grå eller hvid ud. Langtidseksponering på et foto kan vise farverne. Se mere under månebue.
Tågebue
Tågedråber er omkring hundrede gange mindre end regndråber. De spreder lyset i stedet for at bryde det, og resultatet er en bred, hvid bue. Har buen farve, er det en svag rød yderkant og en blålig inderkant. Læs mere på siden om tågebue.
Buer i vandfald, havsprøjt og haveslange
Princippet kræver kun sollys og vanddråber, så Fysikleksikonet fra Niels Bohr Institutet nævner, at også vandfald og haveslanger kan give regnbuer. Er dråberne havvand, bliver buen en smule mindre, fordi havvand har et højere brydningsindeks end ferskvand.
Buer af højere orden
Antallet af refleksioner i dråben bestemmer buens orden. Primærbuen er første orden, sekundærbuen anden orden. Tredje orden ligger ca. 40° fra solen og blev fotograferet entydigt i 2011, og fjerde orden fulgte kort efter. De er så svage og ligger så tæt på solens skær, at de sjældent kan ses i naturen.
Se også
Om hvornår og hvor man kan se en bue, kan du bruge regnbuetjekket på Hvornår og hvor ser man en regnbue?. Farverne er samlet under regnbuens farver, og overblikket over emnet findes på forsiden: regnbue.