Regnbuen i myter og sagn – fra Bifrost til guldkrukken

Regnbuen går igen i fortællinger fra mange dele af verden: som bro mellem verdener, som tegn fra en gud, som gudinde og som stedet, hvor en skat ligger gemt. Siden her gengiver nogle af de kendteste som fortællinger og overleveret tro. De viser, hvordan mennesker har oplevet fænomenet, og de er ikke forklaringer på, hvordan en regnbue opstår fysisk. Det kan du læse om under sådan opstår en regnbue.

Fortælling	Kilde eller kultur	Regnbuen er …
Bifrost	Nordisk mytologi	en bro mellem Midgård og Asgård
Pagtens tegn	Første Mosebog	et tegn på himlen efter syndfloden
Iris	Græsk mytologi	en gudinde og gudernes budbringer
Guldkrukken	Irsk folketro	stedet, hvor en skat siges at ligge
Cuchavira	Muisca i Colombia	en gud
Regnbueslangen	Aboriginale folk i Australien	et væsen knyttet til vand og landskab

Regnbue i nordisk mytologi: Bifrost

I nordisk mytologi er regnbuen broen Bifrost. Den forbinder Midgård, menneskenes verden, med Asgård, hvor guderne bor. Navnet står i to former: Bilrost i digtet Grímnismál i Ældre Edda og Bifrost hos Snorre Sturluson i Snorres Edda fra 1200-tallet. Det tolkes ofte som noget i retning af „den bævrende vej“.

Det siger kilderne om broen:

• Snorre beskriver den som en regnbue med tre farver, bygget af guderne.
• Den røde del er ild, der holder frostjætter og bjergjætter ude fra himlen.
• Guderne rider over broen hver dag. Thor går i stedet gennem floderne.
• Heimdal bor, hvor broen når himlen, og vogter den.
• Ved Ragnarok, verdens undergang i fortællingen, rider ildjætten Surt og hans hær over broen, og den slår revner.

Både Ældre Edda og Snorres Edda er skrevet ned på Island i 1200-tallet, efter at den førkristne religion var ophørt, og af kristne forfattere. Hvordan fortællingerne lød, da de blev fortalt mundtligt, kender vi derfor kun indirekte.

Regnbuen i Første Mosebog

Ifølge fortællingen om Noa i Første Mosebog, kapitel 9, vers 12-17, sætter Gud efter syndfloden en bue i skyen som tegn på en pagt: Han vil ikke igen udrydde alt levende med en vandflod. Regnbuen er her et tegn, der skal minde om løftet, hver gang den viser sig. Fortællingen hører til Det Gamle Testamente.

Et af de tidligste litterære eksempler på en regnbue findes ifølge Wikipedia i det mesopotamiske Gilgamesh-epos, hvor den viser sig efter en oversvømmelse.

Iris i græsk mytologi

I græsk mytologi er Iris gudernes budbringer og personificerer regnbuen. Hun forbinder gudernes verden med menneskenes. Et kendt eksempel er, at guderne sender hende og gudinden Thetis til Achilleus for at få ham til at overlade Hektors lig til kong Priamos mod løsesum.

Guldkrukken for enden af regnbuen

I irsk folketro siges det, at man kan finde en guldskat for enden af regnbuen. Skatten knyttes til leprechaunen, en lille skikkelse, som i senere fortællinger er skomager og vogter en skjult krukke med guld. Leprechauns nævnes allerede i middelalderlige irske fortællinger, men forbindelsen til regnbuen og guldkrukken hører til den senere folketro. Det velkendte billede med grønt tøj er hovedsagelig fra 1900-tallet.

Man kan ikke gå hen til regnbuens ende. Den er ikke en ting på et bestemt sted, men lys, der kastes tilbage fra dråber og ses fra et bestemt punkt. Flytter du dig, flytter buen sig med. Forklaringen står under sådan opstår en regnbue.

Regnbuen i andre kulturer

• Muisca i Colombia: Cuchavira var regnbuens gud.
• Aboriginale folk i Australien: Mange har fortællinger om regnbueslangen, et væsen knyttet til vandhuller og til skabelsen af landskabet. Fortællingerne varierer mellem folkene, og ikke alle forbinder væsenet med en regnbue.
• Lykke og tabu: I mange kulturer regnes regnbuer for lykkebringende. I andre har det været tabu at pege på dem.

Er nordisk mytologi en religion?

Mytologien er de overleverede fortællinger om guder, jætter og verdens skabelse og undergang. De hænger sammen med den førkristne nordiske religion. Den havde ifølge Wikipedia ingen faste institutioner, ingen samlet lære og ingen kanoniske skrifter, og fortællingerne var snarere et uensartet net af myter og legender. I dag findes asatro som en nyere bevægelse, der forsøger at genskabe en religion ud fra mytologien. Her bliver fortællingerne gengivet som kulturhistorie.

Hvad hedder Odins ulve?

Odins ulve hedder Gere og Freke, og de ligger ved hans fødder. Navnene betyder noget i retning af „grisk“. Odin har desuden ravnene Hugin og Munin og den ottebenede hest Slejpner. I Grímnismál fortæller Odin, forklædt som Grímnir, om broen Bilrost.

Hvor stammer ugedagenes navne fra?

Flere danske ugedage har navn efter nordiske guder:

• Tirsdag: Tyrs dag
• Onsdag: Odins dag
• Torsdag: Thors dag
• Fredag: Frejas og Friggs dag

Mandag er opkaldt efter månen og søndag efter solen. Lørdag betyder vaskedag.

Fra fortælling til forklaring

Fortællingerne tager udgangspunkt i det, man faktisk kan se. Snorre nævner tre farver, mens vi i dag ofte tæller syv, selv om farverne i virkeligheden går glidende over i hinanden. Du kan læse mere under regnbuens farver. Hvornår og hvor du selv kan se en regnbue i Danmark, kan du prøve med regnbuetjekket. Gå tilbage til forsiden om regnbuen eller læs om regnbuen i kunst og som symbol.