En månebue er en regnbue, der dannes af måneskin i stedet for sollys. Den opstår på samme måde som en regnbue om dagen, men lyset er meget svagere. Derfor er månebuer sjældne, og de ser ofte hvide eller grålige ud, selv om farverne er der.
Sådan opstår en månebue
Månen lyser ikke selv. Den kaster sollys tilbage mod Jorden, og det lys kan brydes, reflekteres og spredes i vanddråber på samme måde som direkte sollys. Hvordan det foregår i dråben, står i sådan opstår en regnbue.
Som ved en solregnbue ses buen modsat lyskilden, altså modsat månen, og i en vinkel på ca. 42°. Derfor skal månen stå lavt på himlen, under 42° over horisonten og helst lavere, for at buen kommer op over horisonten. Beregningen er den samme som i regnbuetjekket, bare med månen i stedet for solen.
Betingelserne
En månebue kræver, at flere ting falder sammen:
- Månen er fuld eller næsten fuld. Kun de lyseste faser giver nok lys.
- Månen står lavt, under 42° over horisonten.
- Himlen er mørk og klar omkring månen, uden skyer foran den. Derfor er det normalt kun nogle timer efter solnedgang eller før solopgang, at en månebue er mulig.
- Der er regn eller sprøjt modsat månen.
Fordi alle fire forhold skal være opfyldt samtidig, er månebuer langt sjældnere end regnbuer om dagen.
Hvorfor ser den hvid ud?
Månebuens lys er så svagt, at øjets farvefølsomme sanseceller næsten ikke reagerer. I mørke opfatter øjet derfor mest gråtoner, og buen virker hvid eller grålig. Små dråber, som i vandtåge, gør også farverne mindre tydelige, fordi lyset spredes mere (se tågebue).
Et kamera med lang lukkertid kan samle lys over flere sekunder og vise farver, som øjet ikke kan se. Derfor ser en månebue ofte mere farverig ud på et billede end i virkeligheden. Praktiske råd findes i sådan fotograferer du en regnbue.
Hvor ses månebuer?
Månebuer omtales især ved vandfald, hvor vandtågen er der uden regn. Eksempler, som Wikipedia nævner, er Niagara Falls, Victoria Falls, Lower Yosemite Fall og Cumberland Falls. I tågeskovene i Costa Rica ses de ifølge samme kilde ved næsten hver fuldmåne fra december til februar.
Fænomenet er gammelt. Aristoteles omtalte det i Meteorologica omkring 350 f.Kr.
Månebue i Danmark
Fuldmånen står modsat solen på himlen og følger derfor solens bane omvendt: højt om vinteren og lavt om sommeren. Det gør kombinationen vanskelig herhjemme:
- Om vinteren står fuldmånen kun lavt kort efter, at den er stået op, eller kort før, den går ned.
- Om sommeren kan fuldmånen stå lavt i længere tid, men nætterne er lyse, så himlen ikke bliver rigtig mørk.
Det kræver altså en byge, der passerer modsat en lav, lysende måne, og en klar himmel omkring månen. Regnbuetjekket regner kun på solen, men når det viser, at solen er under horisonten, ved du, at en solregnbue er udelukket.
Månebue eller tågebue?
En hvid bue i tåge i måneskin er normalt ikke en månebue, men en tågebue. Tågedråberne er så små, at buen er hvid, også i dagslys. En månebue ses i regn eller sprøjt og har svage farver, som kan træde frem på billeder. Forskellen på de to buer og på regnbuen opsummeres i typer af regnbuer.
Læs videre
- Regnbuens farver og rækkefølge – farverne i en solregnbue.
- Hvornår og hvor ser man en regnbue? – regnbuetjek ud fra sted, dato og klokkeslæt.
- Wikipedia har en engelsk artikel om moonbow.
- Forsiden samler alt om regnbue.