En regnbue er et optisk fænomen. Den opstår, når sollys rammer små vanddråber i luften, for eksempel faldende regn. I dråberne brydes og reflekteres lyset, og farverne sendes ud i lidt forskellige retninger. Står du med solen i ryggen og har regn foran dig, ser du lyset som en farvet bue på himlen.
Buen er ikke et sted, man kan gå hen til. Den består af lys fra de dråber, der ligger i netop den rigtige vinkel mellem solen og dit øje, og derfor flytter den sig, når du flytter dig.
Sådan opstår en regnbue i en regndråbe
Hver regndråbe virker som et lille prisme. Lysets vej gennem en dråbe, der bidrager til den primære bue, har tre trin:
- Det hvide sollys rammer dråben og brydes ved indgangen.
- Lyset reflekteres på dråbens inderside bagtil.
- Lyset brydes igen, når det forlader dråben, og sendes tilbage mod den side, solen står på.
Kortbølget lys (blåligt) afbøjes mere end langbølget lys (rødligt), så det hvide lys spaltes i et farvespektrum. Vinklen mellem sollyset og det udgående lys ligger mellem ca. 40,6° for blåt og violet og ca. 42,3° for rødt. Den fulde forklaring står i Sådan opstår en regnbue.
Hvorfor er regnbuen rund?
De dråber, der sender lys til dit øje i samme vinkel i forhold til solens stråler, ligger på en kegle med spidsen i dit øje. Set derfra danner de en cirkel omkring det punkt på himlen, der ligger lige modsat solen (antisolpunktet). Regnbuen er altså en cirkel, men horisonten skjuler som regel en stor del af den, så man oftest ser en halvcirkel eller mindre. Fra et fly kan man somme tider se hele cirklen, skriver DMI.
Den primære regnbue
Den primære regnbue er den kraftigste og den, de fleste tænker på. Den ligger ca. 42° fra antisolpunktet. Lyset er reflekteret én gang inde i dråben, og rød ligger yderst, violet inderst.
Den sekundære regnbue
Uden om den primære kan der ses en svagere bue, den sekundære regnbue. Den ligger ca. 51° fra antisolpunktet (fra 50,7° for rødt til 53,6° for violet). Her er lyset reflekteret to gange inde i dråben, og farverne ligger omvendt: violet yderst og rød inderst. Den er bredere og mindre tydelig end den primære. Når begge buer ses, taler man om en dobbelt regnbue, som er beskrevet på siden om dobbelt regnbue.
Alexanders mørke bånd
Himlen mellem de to buer er mørkere end omgivelserne, fordi der ikke sendes lys tilbage til øjet fra dråberne i den vinkel. Det mørke bånd har navn efter Alexander af Aphrodisias, som beskrev det omkring år 200.
Regnbuens farver
Udefra og ind i den primære bue er rækkefølgen rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet. Tallet syv går tilbage til Isaac Newton, men spektret har ingen skarpe skel, så antallet er en aftale. Farverne, rækkefølgen og forskellen mellem de to buer er gennemgået på siden om regnbuens farver.
Hvornår og hvor kan man se en regnbue?
Man skal bruge to ting på samme tid: sol bag sig og regn eller andre vanddråber foran sig, modsat solen. Regnbuen står modsat solen, så den er lav midt på dagen og om sommeren og står højere ved solopgang, ved solnedgang og om vinteren. Er solen højere end ca. 42° over horisonten, ligger hele den primære bue under horisonten.
Regnbuetjekket på siden Hvornår og hvor ser man en regnbue? udregner solens højde for et sted i Danmark, en dato og et klokkeslæt. Det viser, om solen står lavt nok, hvor højt buen ca. når op, og hvilken retning man skal kigge i. Der skal stadig være regn eller vanddråber i luften, og værktøjet kan ikke se vejret.
Andre buer end den klassiske
Ikke alle buer er dannet af regn og sollys:
- En månebue opstår af måneskin og er så svag, at den ofte ser grålig ud. Se månebue.
- En tågebue er hvid, fordi dråberne i tåge er meget små. Se tågebue.
- Andre varianter er blandt andet svage ekstrabuer inden for den primære bue, røde regnbuer ved solopgang og solnedgang og buer, der spejler sig i vand. De er samlet i typer af regnbuer.
Regnbuen i kultur og hverdag
Regnbuen har fået mange betydninger. I Det Gamle Testamente er den et tegn på Guds løfte efter syndfloden, i irsk folketro gemmer der sig en guldskat for enden, og i nordisk mytologi er den broen Bifrost. I dag bruges regnbuen også som symbol på mangfoldighed, blandt andet i pride-optog. Læs mere om regnbuen i myter og sagn og regnbuen i kunst og symboler.
Til børn og nysgerrige voksne er der forsøg og tegning i lav din egen regnbue, og fotografer en regnbue handler om billeder af fænomenet. Korte svar på de mest almindelige spørgsmål er samlet i spørgsmål og svar om regnbuen.
Spørgsmål og svar
Hvad betyder det, når man ser en regnbue?
Fysisk betyder det, at der på samme tid er sol og vanddråber i luften, og at solen står bag dig. Kulturelt har regnbuen mange tolkninger: I Det Gamle Testamente er den et tegn på Guds løfte efter syndfloden, i mange kulturer ses den som lykkebringende, og i dag bruges den også som symbol på mangfoldighed. Det er symbolik, ikke noget, fysikken udtaler sig om.
Hvilken rækkefølge er regnbuens farver?
I den primære regnbue er rød yderst og violet inderst: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet. I den sekundære regnbue, som ligger uden om, er rækkefølgen omvendt.
Hvad kaldes regnbuen i nordisk mytologi?
Bifrost. I den nordiske mytologi beskrives regnbuen som en bro.
Hvor mange farver har en regnbue?
Det er et spørgsmål om aftale. Lyset går jævnt over fra rød til violet uden skarpe grænser. Traditionelt tæller man syv farver, men nogle lister har seks, og farvenavnene varierer, så nogle lister bruger turkis.